Demokrati Fordi - Sæt ord og billeder på demokrati og medborgerskab!

GK_TOOLS
A+ R A- wide normal
1
  • Skip to content
  • Forside
  • Til læreren
  • Konkurrencen
  • Ambassadører
  • Megafon Kit
  • Unge og demokrati
  • Om Demokrati Fordi
  • Kontakt
Du er her:Forside»Konkurrencen»Konkurrenceregler»Konkurrence regler
konkurrenceheader

Konkurrence regler

Hvem kan deltage?
Konkurrencen løber fra d. 1. november 2010 til d. 21. februar 2011 og er for alle elever og skoleklasser.

Hvis du går i grundskolen eller på en ungdomsuddannelse, kan du/I deltage!

Konkurrencen udspiller sig på fire skoletrin:

  • indskoling (0. – 3. klasse),
  • mellemtrin (4. – 6. klasse),
  • udskoling (7. – 10. klasse) og
  • ungdomsuddannelser (gymnasiale, erhvervsfaglige m.m.)

Hvordan deltager I?

I deltager ved at iværksætte en kreativ aktivitet om demokrati, der enten har betydning for jer i jeres hverdag, for lokalsamfundet eller for jer som medborgere i det danske samfund. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke demokratiaktiviteter man kan vælge at deltage i konkurrencen med. Men det er vigtigt, at bidraget skal kunne dokumenteres (se nedenfor) og uploades på her på hjemmesiden.

I kan vælge at deltage med et eller flere bidrag fra hele klassen, fra en mindre gruppe eller fra enkelte elever. Blot I husker at gøre at opmærksom på, hvem bidraget er fra!

For at holde styr på konkurrencebidragene er det jeres lærer, der skal tilmelde klassen og får et login. Tal med jeres lærer om upload af konkurrencebidrag.

Hvad kan I vinde?
Konkurrencepanelet havde oprindeligt for opgave at udpege 3 vindere på samtlige fire skoletrin, men eftersom fordelingen af bidrag viste sig at være centreret i udskolingstrinnet (7.-10. klasse) og i langt mindre grad på de andre skoletrin, har det været nødvendigt at revurdere antallet af nominerede og den medfølgende præmiering.

Konkurrencepanelet har besluttet at vurdere udskoling i fællesskab med ungdomsuddannelserne og indskoling i fællesskab med mellemtrinnet. Eftersom der tilsammen ikke er modtaget tilstrækkeligt med bidrag på indskoling og mellemtrin, kan kampagnen desværre ikke udlove den nævnte præmie – en klassefest – men vil i stedet præmiere vinderne i denne kategori med en tur i biografen for hele den vindende klasse!

Panelet har nomineret 2 bidrag på det laveste skoletrin og 4 på det højeste. De nominerede kan ses på forsiden, hvor det også forklares, hvordan afstemningen foregår.

Husk, at det er Jer – alle deltagerne – der har til opgave at stemme om de endelige vindere.

Vinderne vil blive kåret d. 7/3 på Christiansborg!

Vinderne fra det ældste skoletrin (udskoling og ungdomsuddannelserne) dyster om et minicruise til Oslo!

Tag med DFDS til Oslo! Kursen går bl.a. mod Nobels Fredssenter i Oslo, hvor eleverne kan lære mere om demokrati!

oslo-5

– og vinderne af 2.præmien modtaget 10.000 kr! Vi står gerne til rådighed, hvis vinderne af 10.000 kr ønsker at bruge pengene på en klassefest!

Samtlige 6 nominerede bidrag inviteres til at deltage i en stor, festlig demokrati-begivenhed på Christiansborg, mandag d. 7/3. Læs mere om eventen her....

Hvordan får man en god idé?
Det kan være svært at få en god idé på kommando! Men det er der råd for. Konsultér Demokrati Fordi’s særlige Megafon Kit og bliv udrustet til konkurrencen!

Bedømmelseskriterier
Bidraget bliver vurderet på:

  • Budskab. Budskabet skal være vigtigt for jer og skal klart og tydeligt udtrykke noget vigtigt om det demokratiske fællesskabs muligheder i Danmark – med udgangspunkt i jeres egen hverdag og virkelighed
  • Virkemiddel. Budskabet skal formidles klart og tydeligt gennem et for budskabet relevant medie – en film, en fotoserie, et musikindslag, en demonstration, en animation, en grundlovstale, en tegneserie, en plakat, et essay, et digt, et manifest, gadekunst eller noget helt andet!
  • Spredning af budskabet. Jeres bidrag skal ud over rampen. Hvordan får I bedst fortalt andre børn og unge om jeres budskab? Gør brug af de medier, kanaler, sociale fællesskaber m.m. der er bedst egnede til jeres budskab – og spred ordet! (link: her kan I læse mere om, hvordan man bedst spreder sit budskab)
  • Demokratisk tema. Det er endnu et plus, hvis jeres demokrati-aktivitet rummer nogle af kampagnens centrale temaer:  det demokratiske og mangfoldige fællesskab, herunder rettigheder og medansvar, ligeværd og fællesskab samt demokratisk deltagelse.

Konkurrencepanel
Jeres bidrag vil blive bedømt af et panel bestående hovedsagligt af børn og unge. De vil vurdere samtlige indslag.

Hvordan dokumenterer I jeres bidrag?
For at konkurrencepanelet kan vurdere jeres bidrag i forhold til ovenstående bedømmelseskriterier, skal bidraget kunne dokumenteres. Det kan fx være i form af billeder efterfulgt af tekst, film af fx en demokratihappening – dvs. en demonstration eller lignende, interviews med elever og fx repræsentanter for lokalsamfundet, artikler i lokalaviser osv.

Når materialet er klart, uploades det her på hjemmesiden.
Læs Guide til Upload

Jeres bidrag skal uploades senest d. 21. februar, 2011, men det er en stor fordel at uploade hurtigst muligt, så jeres bidrag kan nå at blive set af så mange som muligt inden afstemningen.

Få inspiration i Megafonkittet, Ambassadører og Unge og demokrati


klassefest
logo
  • Konkurrenceregler
  • Guide til Upload
  • Uploads
  • 0 - 3. klasse
  • 4 - 6. klasse
  • 7 - 10. klasse
  • Ungdomsuddannelser
  • Alle bidrag
  • De nominerede er ...
  • Hvordan stemmer du?
  • Og vinderne blev
  • Event På Christiansborg
konkurrence
  • Lærer Login
Template Design © Joomla Templates | GavickPro. All rights reserved.






Glemt adgangskode?